Taler fra Arbejdsrettens 100 års jubilæum - Dansk Forening for Arbejdsret

Taler fra Arbejdsrettens 100 års jubilæum

Tale af Harald Børsting, formand Landsorganisationen i Danmark

 


Arbejdsretten 100 år

Tak til Arbejdsretten for invitationen til fejring af 100-året.

Det er vanskeligt at forestille sig mere passende omgivelser for denne middag. Arbejdsmarkedets Hus' store retssal har jo været rammen for behandlingen af tusindvis af arbejdsretlige sager.

En stor tak til Arbejdsrettens sekretariat, der har måttet løse ekstra mange praktiske opgaver for at muliggøre disse rammer for middagen.

Også en stor tak til Dansk Forening for Arbejdsret for den fine reception i Moltkes Palæ og de interessante indlæg af formand for Arbejdsretten Poul Søgaard, professor Jens Kristiansen og næstformand i Arbejdsretten Niels Waage.

Det samlede arrangement, men især Niels Waages bogværk har bragt fejringen af 100 året op på et niveau, der langt overgår markeringen af Arbejdsrettens 25, 50 og 75 års fødselsdag. Æren herfor tilfalder i høj grad højesteretspræsident Børge Dahl, der indtil for nylig som formand for Arbejdsretten og Dansk Forening for Arbejdsret har været drivkraften i at få dette store arrangement på benene.

***************

Det var forslag fra Augustudvalget af 1908, der i 1910 gav anledning til oprettelsen af "Den faste voldgiftsret" - i dag Arbejdsretten.

Sammen med Hovedaftalen fra 1899 er de 3 regelsæt fra Augustudvalget; loven om Den Faste Voldgift, loven om mægling i arbejdsstridigheder og norm for behandling af faglig strid og de hertil knyttede institutioner: Arbejdsretten, Forligsinstitutionen og faglige voldgiftsretter hjørnestenene i den danske kollektive arbejdsret og dermed en vigtig del af den såkaldte danske model.

Resultatet af udvalgets arbejde har her 100 år efter vist sig at være fremsynet og langtidsholdbart. Kollektive aftaler blev anerkendt som retligt bindende aftaler, der ikke kunne forringes af individuelle aftaler mellem arbejdsgivere og enkelte lønmodtagere.

Med nogle undtagelser blev fredspligten etableret, når der var en gældende aftale, mens det blev lovliggjort at strejke, hvis aftalen var opsagt, eller der ikke var nogen aftale.

Det måske mest epokegørende var, at man tillagde arbejdsmarkedets organisationer retlig kompetence - også i forhold til ansatte, der ikke var medlem af fagforeningen. Dertil kom, at man retligt ligestillede arbejdsgiver - og lønmodtagerorganisationerne.

Hvordan sammensatte Venstres indenrigsminister Berg så Augustudvalget?

Udvalget bestod af 10 repræsentanter fra arbejdersiden og 10 repræsentanter fra arbejdsgiversiden samt en neutral formand, retsassessor og dr.jur. Carl Ussing, som parterne selv var blevet enige om.

Carls Ussings portræt hænger normalt i voteringslokalet, men er i dagens anledning kommet tilbage i retssalen. (I finder billedet nede ved siden af indgangen.)

Meget passende blev Ussing af LO og DA valgt som Arbejdsrettens første formand.

I de første 10 år med Carl Ussing som formand behandlede retten godt 400 sager. Siden er antallet af sager i Arbejdsretten steget årti for årti.

En række af de principielle spørgsmål blev allerede knæsat ved de første afgørelser. Arbejdsretten har dog igennem alle de hundrede år haft stor betydning for den kollektive arbejdsretlige udvikling.

25-års jubilæet i 1935 blev markeret ved at rettens daværende formand højesteretsdommer V. Topsøe-Jensen skrev en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen. Denne artikel er bemærkelsesværdig ved, at det var første gang, at der blev skrevet en fremstilling af gældende arbejdsret på grundlag af rettens domspraksis.

Siden kom Knud Illums banebrydende bog og senere fremstillinger af Allan Rise, C.O. Christensen, Per Jacobsen, Ole Hasselbalch, Ruth Nielsen, Niels Waage, Mogens Hornslet og Jens Kristiansen m.fl., der gør, at den kollektive arbejdsret i dag er en anerkendt og rimeligt velbeskrevet retsvidenskabelig disciplin. - Også tak for det.

I 1935 havde man ved den fortløbende nummerering af sager, der var indbragt, lige passeret sag nr. 2000 - det vil sige et gennemsnit på mindre end 100 pr. år.

50-års jubilæet i 1960 blev med daværende sekretær i Arbejdsretten C.O. Christensens ord: "behørigt fejret af ministeriet". Jubilæet blev også markeret med en artikel i "Juristen", hvor han undersøgte 50 kendelser, der havde haft særlig og principiel betydning for rettens senere praksis.

I 1960 havde man passeret sag nr. 5000, det vil sige, at nu havde gennemsnittet pr. år passeret de 100 sager.

Ud over Arbejdsrettens 100-års jubilæum fejrer vi faktisk også et 50-års jubilæum, for det var i 1960, at Arbejdsretten flyttede fra Københavns Rådhus til Sankt Annæ Plads 5.

Bygningen er imidlertid - som man kan se - betydeligt ældre (1796). I 1807 boede Danmark udenrigsdepartementale direktør Joachim Bernstorff her, og det var faktisk i disse lokaler, der blev ført drøftelser med den britiske ambassadør for at undgå en krig mellem Danmark og England. Drøftelserne mislykkedes, og resultatet blev det københavnske bombardement, der lagde store dele af byen øde. Heldigvis har det været lettere at få lavet forlig i Arbejdsretten. Arbejdsretten kunne slet ikke fungere på den måde, den gør, hvis ikke Arbejdsretten med arbejdsgiverne og lønmodtagernes hjælp de seneste mange år havde fået afgjort over 95 procent af sagerne, uden at der er brug for det imponerende dommerpanel bag mig.

Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle, at der over dommerpanelet tidligere hang et stort billede med "Prins Paris' dom". Motivet viser historien om tre antikke gudinder, der var blevet uenige om, hvem der var smukkest. De andre guder overlod klogelig afgørelsen til den dødelige Prins Paris fra Troja. Gudinderne forsøgte at bestikke ham, og han kunne ikke modstå Afrodites tilbud om - til gengæld for at vælge hende - at måtte erobre den skønne Helene. Denne historie satte gang i en 10-årig krig mellem grækerne og Troja.

Jeg har ikke noget belæg for, at Arbejdsretten nogensinde skulle have afsagt domme, der kunne relateres til personlige interesser eller afsagt domme med tilsvarende katastrofale følger. Måske er det alligevel meget godt, at man har udskiftet et billede, der kunne give så ubehagelige associationer.

75-års jubilæet i 1985 blev også markeret med en artikel i Juristen af C. O. Christensen, men denne gang blev det ikke "behørigt fejret".

Det skal her være usagt, om den manglende middag skal søges i "dårlig stemning" på grund af de på det tidspunkt aktuelle domme om organisationsansvar i forbindelse med arbejdsnedlæggelserne blandt havnearbejdere og buschaufførerne i HT eller de mange verserende sager om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der fulgte i kølvandet på lovindgrebet i den lovlige storkonflikt før påsken i 1985.

I 1985 havde man passeret arbejdsretssag nr. 10.000. Det vil sige, at man de sidste 25 år havde behandlet lige så mange sager som i rettens første 50 år.

Arbejdsretten havde også i perioden fået udvidet sit virkeområde: Ved lovændring i 1964 fik SALA selvstændigt sæde i dommerpanelet, og ved lovændringen i 1973 kom det offentlige område - og alle de øvrige organisationer, der i dag er repræsenteret i Arbejdsretten - med.

Det ændrede dog ikke på det forhold, at "hovedleverandørerne" af sager stadig var LO/DA-området.

Fra 1985 til i dag er der sket store ændringer. I sidste halvdel af 1980'erne var arbejdsgiverne klager i ca. to tredjedele af arbejdsretssagerne - alt overvejende sager om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. I de sidste år har der om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser været under 100 sager om året, og i 2009 nåede vi et nok historisk lavt antal med 26 sager, og det tyder på, at denne positive udvikling fortsætter.

Når Arbejdsretten alligevel de seneste 10 år i gennemsnit behandler ca. 1000 sager om året, skyldes det, at lønmodtagersiden nu står for klagerne i mere end 90 procent af sagerne.

De sidste 10 år har Arbejdsretten altså behandlet lige så mange sager, som blev behandlet i de første 75 år.

En meget stor andel af disse sager er mod uorganiserede arbejdsgivere med tiltrædelsesoverenskomst. Tallene for de seneste år giver håb om et permanent fald i disse sager, hovedsagelig begrundet i, at uorganiserede arbejdsgivere efterhånden finder ud af, at det faktisk er alvor med at indbetale penge til pension mv.

Sagerne mod uorganiserede arbejdsgivere forberedes og afgøres ofte af Arbejdsrettens sekretariatsleder - de seneste mange år Jørn Andersen. Jeg vil godt benytte lejligheden til at takke ham for det store arbejde, der har været med at sikre en administrativ og juridisk god behandling af disse mange sager.

Kernen i Arbejdsrettens virksomhed foregår dog her i lokalet, hvor Arbejdsrettens formand og de 5 næstformand forestår behandlingen af sagerne på de forberedende møder, ved arbejdsretslige afgørelser på udvidet forberedende møder og ved egentlige domsforhandlinger.

En stor tak til både tidligere og nuværende repræsentanter for formandskabet, der med deres store engagement og dygtighed har sikret respekten om rettens afgørelser.

Som formentlig bekendt lægger hovedorganisationerne stor vægt på, at formandskabet rekrutteres fra Højesteret. Ikke fordi vores erfaringer med de få dommere med en anden baggrund er dårlige, men fordi det er vigtigt, at Arbejdsrettens formandskab fremtræder med den prestige, højesteretsdommeres deltagelse er udtryk for.

Jeg er derfor også glad for, at vi har kunnet fremtidssikre Arbejdsretten ved det "generationsskift", vi er i gang med. Poul Sørensen er erstattet af Thomas Rørdam, Børge Dahl af Jytte Scharling, og Poul Dahl Jensen er indstillet til at erstatte Per Sørensen med udgangen af januar 2011.

Også en stor tak til de ordinære dommere og dommersuppleanter, der - indstillet af arbejdsmarkedets hovedorganisationer - ved siden af deres omfattende andre forpligtelser har påtaget sig hvervet som meddommer.

For mig er det et helt afgørende positivt kendetegn ved Arbejdsretten, at når de principielle og store sager skal afgøres, sker det med deltagelse af de organisationsudpegede meddommere. Jeg har også forstået, at formandskabet sætter stor pris på det juridiske og måske endnu mere praktiske input fra arbejdsmarkedet, som de organisationsvalgte dommere giver. Denne ros udstrækkes - når bølgerne går højt - også til procedørerne.

Jeg finder det derfor helt på sin plads, at de organisationsvalgte dommere og de faste procedører ved Arbejdsretten er inviteret. Uden jeres indsats ville der ikke være meget at fejre.

Sidst men ikke mindst finder jeg også invitationen af hovedorganisationernes og medlemsorganisationernes politisk ansvarlige og ministeren velanbragt. Uden vores aktive opbakning af den danske model - det vil sige de kollektive overenskomsters store betydning - og det konfliktløsningssystem, hvor Arbejdsretten er den ultimativt vigtigste institution, vil det hele jo - på sigt - være lidt ligegyldigt. Jeg håber og tror, vi sammen kan løse de udfordringer, den danske model står overfor.

Der er i 1997 og i 2008 gennemført ændringer i arbejdsretsloven. Begge gange efter fælles henvendelser fra LO og DA til den ansvarlige minister. I begge tilfælde blev der med Arbejdsrettens formand i spidsen gennemført udvalgsarbejde med deltagelse af alle arbejdsmarkedets hovedorganisationer resulterende i enige betænkninger (hovedsagelig i overensstemmelse med LO og DA' fælles henvendelse.)

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at påpege, at denne fremgangsmåde er vigtig for den "danske model" og i meget fin overensstemmelse med Augustudvalget og Carl Ussings arbejde for 100 år siden.

Med håbet om at vi alle også fremover kan stå sammen om Arbejdsretten, siger jeg - på hovedorganisationernes vegne:

Tak for invitationen og tillykke med fødselsdagen !

 

 

 

 

 

Anden information

Taler fra Arbejdsrettens 100 års jubilæum


Læs mere her

Kontingent 2015 Dansk Forening for Arbejdsret


Læs mere her

Præsentationer fra Foreningens arrangementer


Læs mere her